fredag den 30. november 2012

Matas Styling

Matas har for nylig fået renoveret sin styling serie, og der er to produkter fra serien, som jeg er blevet rigtig glad for. Det første er Matas Volume Booster, som er et helt nyt produkt. Volume Booster løfter håret, og mange af dens egenskaber minder meget om tørshampooens. Den fjerner nemlig også det fedtede look. Men den helt store forskel er dog mængden af volume, som den tilfører. Tørshampooer kan også give håret et løft, men ikke så meget, som dette produkt kan. Det andet produkt er en tørshampoo, den er bare så smart, at man kan få den til mørkt hår. Med Matas Dry Shampoo Dark Hair undgår man altså det hvide skær, som nogle tørshampooer desværre giver. Man bør dog være opmærksom på, at denne tørshampoo kan drysse en smule. Alt i alt to gode hverdagsprodukter, som jeg især er glad for på de morgener, hvor håret ser lidt trist ud :)

Køb produkterne på tilbud til ca. 42 kr. stk. på matas.dk

Tørshampoo er virkelig en god opfindelse

Volume Boosteren giver masser af fylde og løft

torsdag den 29. november 2012

Absolute Beautifying Potion

Er jeg den eneste som synes, at mit hår kan virke en smule trist, når det bliver koldere? Og har jeres spidser også brug for lidt ektra pleje? Så er det tid til, at vi skal finde hårolierne frem. Jeg har allerede anmeldt en rigtig god en af slagsen fra Orofluido (se mere her), men det negative ved hårolier som denne er, at de godt kan virke lidt tyngende på håret. Et godt alternativ er derfor en hårolie, som lettere og derfor også perfekt til de skandinaviske hårtyper, der ofte er lidt finere. På grund af GOODIEBOX stødte jeg på Davines Oil Absolute Beautifying Potion, en hårolie der netop kan bruges af alle hårtyper. Duften er fin og diskret, og pumpen er genial, hvis man vil undgå et alt for fedtet look. I stedet får man glansfulde lokker, og spidserne ser sundere ud - men husk nu at de spaltede spidser SKAL klippes, hvis man vil helt af med den. Hårprodukter kan altså ikke reparere så meget, som de ofte lover! Jeg skal klippes lige om snart, og sammen med denne hårolie håber jeg på et smukkere og sundere hår :)

En sød lille størrelse, som er perfekt til rejser

Glansfulde lokker - ja tak! :D
 
1-2 pump er nok til mit hår, som er tykt
 

onsdag den 28. november 2012

Rêve de Miel

Når man er så glad for læbestift, som jeg er , så er det nødvendigt med en god læbebalsam. Jeg er vild med Rêve de Miel Lip Balm fra Nuxe, der blandt andet indeholder akaciehonning og grapefrugt essens. Det er åbenbart en super kombination, for mine læber slubrer den lækre lip balm i sig hver eneste aften inden sengetid. Så kan man vågne op med dejligt bløde læber, hvilket især er rart her i den kolde tid. Det er sådan en læbebalsam, som man faktisk stadig kan mærke morgenen efter. Synes man, at krukken er en smule uhygiejnisk, så kan den heldigvis også fås som Rêve de Miel Moisturizing Stick, der også er smart til dem, som vil have den med i tasken. Rêve de Miel Lip Balm kommer nemlig i en krukke, der er lavet af glas. Nuxe's læbebalsam koster 125 kroner, og læbepomaden koster 55 kroner. Begge produkter kan købes i Matas :)

Perfekt til meget tørre læber

Krukkens indhold minder lidt om honning

En behagelig konsistens

tirsdag den 27. november 2012

Isadora Inliner Kajal

Efter at have læst de skønne BeautyJunkies positive omtale af Isadoras Inliner Kajal i 56 Blonde tilpas mange gange, så måtte jeg bare prøve den selv. Det er en nude eyeliner, og den skulle være fantastisk til at give øjnene et mere friskt look. I kender måske allerede tippet med at lægge en hvid eyeliner i øjets våde kant, men den hvide farve kan virke meget unaturlig, og det er her den nude eyeliner kommer ind i billedet. Den giver netop en mere naturlig farve, og det kan være rart på sådan en træt hverdagsmorgen, hvor man (igen) har fået for lidt søvn. Sammen med min mascara (til det formål er denne stadig favoritten) og Isadoras Inliner Kajal bliver mine øjne lidt mere "normale" på disse trætte morgener. Jeg er og bliver bare ikke morgenmenneske, men nude eyeliner hjælper en smule på det ;)

Fås bl.a. hos Magasin til 79 kroner

Mit første produkt fra Isadora

mandag den 26. november 2012

Fast & Gentle

Når neglelakken skal af igen, er der to neglelakfjernere, som jeg benytter mig af. Til fingrene bruger jeg altid den skønne sag fra Sephora (læs mere her), men til tåneglene er det nødvendigt med en "normal" neglelakfjerner, da man af gode grunde ikke kan stikke tæerne ned i Sephoras bøtte - jeg har i hvert fald ikke prøvet endnu ;) Men jeg vil jo stadig gerne have, at det skal gå hurtigt, og derfor er Sally Hansens Fast & Gentle Polish Remover min ven. Den turkisblå væske gør sit arbejde rigtig godt, da den har en del fugtende ingredienser. Og så lige et tip: Er det glimmerneglelak, som man skal have fjernet, så kan det i nogle tilfælde udvikle sig til et lang kamp. Men faktisk skal der ikke bruges andet end en god neglefjerner (fx denne fra Sally Hansen), vatrondeller og en smule sølvpapir. Vatrondellen fugtes med neglelakfjerner, placeres på neglen og så vikles sølvpapiret rundt om neglen og vatrondellen.  Herefter er det bare med at vente, den bestemte tid afhænger af den neglelak, som man vil fjerne. Når sølvpapir og vat fjernes, burde det værste glimmer sidde på vatrondellen. Og så kan man lige tørre det sidste af neglen - i mit tilfælde med Sally Hansen Fast & Gentle Polish Remover ;)

Den koster 50 kr. i matas (i øjeblikket kan man tage 3 for 2)

Fast & Gentle - et produkt, der lever op til sit navn

fredag den 23. november 2012

Studio Finish Concealer

Det er ikke altid lige sjovt, når man dagligt må leve med en hud, som er alt andet end perfekt. I mit tilfælde skyldes det urenheder, der på trods af diverse behandlinger aldrig helt er forsvundet. Her snakker vi både lægeordineret medicin og mange forskellige hudplejeprodukter. Så er det jo fantastisk, at man kan få concealere, der dækker det meste, så man kan gå verden i møde med et smil på læben. Jeg er blevet stor fan af MAC (surprise) Studio Finish Concealer, der indeholder SPF 35. Det er virkelig smart, fordi man på den måde beskytter den urene hud imod solens skadelige virkning. Man kan altså undgå en forværring af ar. Farveudvalget hos MAC er godt, så der burde være et produkt til alle. Og selvom jeg bruger concealeren hver eneste dag, så er den stadig langtfra tom - og når det tidspunkt kommer, så skal jeg helt sikkert have en ny. Studio Finish redder min dag hver eneste morgen, og disse produkter er værd at holde fast i :)

150 kroner på maccosmetics.dk
 
En meget enkel emballage

Jeg bruger NC15

Kan I se den?

torsdag den 22. november 2012

Beach Look

Det er ikke kun om sommeren, at man kan få glæde af en saltvandsspray. For mig er den perfekt hele året, fordi den giver en smule struktur til det nyvaskede hår, så det bliver lidt nemmere at styre. Jeg ved ikke, om I også har det sådan, men jeg hader simpelthen mit hår, når det er helt nyvasket. Derudover skaber den krøller i et hår som mit, der fra naturens side har en smule fald og derfor har brug for et produkt, der får krøllerne frem. Jeg har prøvet et par forskellige saltvandssprays, og indtil videre er den bedste fra Dennis Knudsen. Den koster 75 kroner i Bilka, og til den pris får man 150 ml, så det er skam fornuftigt nok. Det jeg godt kan lide ved den er, at den ikke tørrer håret alt for meget ud, for det er altså desværre ofte et af problemerne ved saltvandsspray. Ud over at virke mindre udtørrende så får den selvfølgelig også bare mit hår til at sidde rigtig godt, og det er jo en klar bonus. Og så synes jeg lige, at I skal have det lille citat, som Dennis Knudsen har skrevet på bagsiden af flasken: "Hvis skønhed kommer indefra, hvorfor skal jeg så arbejde så hårdt?" ;)

Super god til prisen

Kan I lide neglelakken? Så klik her!

onsdag den 21. november 2012

Light'n shine

I øjeblikket er det de mørke bærfarver, som er på de flestes læber, og jeg forstår godt hvorfor. Det ser jo bare så fint ud her til efteråret, og jeg kan slet ikke få nok! Men synes man, at disse farver er en smule for intense, så er der en nem løsning: Mørk lipgloss. Jeg kan klart anbefale lipglossen fra Gosh, der udover den smukke farve også indeholder både spejl og lys. Så er der ingen undskyldning for ikke at have bærrøde farver på læberne. Gosh Light'n Shine Lip Glaze "Pick Me" er en sart blommefarvet nuance, og den gør sig rigtig godt oven på en mørk lipstain. I øjeblikket tester jeg forresten en lipstain fra Rimmel, og indtil videre tyder alt vist på, at I kommer til at høre mere om den på et tidspunkt. Nå, men tilbage til Gosh. Den har en en dejligt konsistens, som ikke klistrer. Jeg fik mit produkt med GOODIEBOX, men jeg ved, at prisen ligger på lidt under 100 kroner, og at den fås i flere forskellige farver. Alt i alt en virkelig god lipgloss :)

Genialt!

Og så matcher den mine negle

En tryllestav..?

Glossy glossy


tirsdag den 20. november 2012

Girl About Town

Det er ikke så længe siden, at jeg første gang prøvede et MAC produkt - se hvilket her. Og nu er det så, at jeg spørger mig selv: HVORFOR KØBTE JEG DEM IKKE FØR? Jeg er virkelig positivt indstillet over for de produkter, som jeg indtil videre har testet, og dagens produkt er bestemt ingen undtagelse. MAC Girl About Town er en magenta farvet læbestift, som dufter lækkert af vanilje. For en mindre intens effekt kan den blot duppes på læberne, og det samme kan den bruges til  på kinderne. Men det er som en klar og dominerende pink på læberne, at den er smukkest, og man skal være indstillet på at få opmærksomhed. Den er ikke decideret udtørrende, men den er altså flottest på velfugtede læber. Faktisk vil jeg altid anbefale, at man sørger for at lægge et godt lagt lip balm, som derefter fjernes med en serviet lige inden påføring af læbestift. Girl About Town holder længe på læberne - har jeg lagt den om morgenen, kan man stadig ane den, når det bliver aften. Denne er langt fra min sidste læbestift fra MAC :D

Pris: 165 kroner på maccosmetics.dk

Girl About Town efter cirka 8 timer

Enkel og fin emballage

I love MAC

mandag den 19. november 2012

Chanel Malice

Så fik jeg endelig taget nogle okay billeder af min nyeste skønhed: Chanel Le Vernis Malice. Den er fra årets julekollektion, og jeg var helt forelsket fra første gang, jeg så den. Faktisk er dette min første neglelak fra Chanel. Jeg havde nemlig læst mange negative ting om disse lakkers holdbarhed, og af samme grund syntes jeg altså, at 185 kroner var alt for mange penge. Men jeg MÅTTE bare have denne smukke farve, så jeg købte den alligevel. Og heldigvis er holdbarheden udemærket. Chanels lakker er virkelig pæne at have stående fremme, og de er ligeså pæne på neglene. Farven er en dyb rød med masser af små stykker glimmer, og den egner sig derfor perfekt til jul og nytår. Jeg er dybt fascineret af farven og ved, at den kommer til at sidde på mine negle til mange af de kommende fester. Fra samme kollektion spottede jeg også en lækker øjenskyggepalette. Den må meget gerne ligge til mig under juletræet i år ;)

Hmm... den lillefingernegl kunne vist have været bedre

Min første, men bestemt ikke sidste neglelak fra Chanel


fredag den 16. november 2012

bliss lemon+sage

Har man endnu ikke prøvet et af de lækre produkter fra bliss, så bør man bestemt overveje det. For er der et mærke, som kan skabe en skøn spa-stemning, så er det bliss. Produkterne er ikke helt billige, men virkelig luksuriøse, og jeg har indtil videre testet en boblende ansigtmaske, en showergel og en super god body butter, som er med duften "lemon+sage". Den dufter dejligt af citrus, og selv om det er en body butter, bliver man overrasket over, hvor hurtigt den rent faktisk trænger ind. Det betyder farvel til fede bodycremer, som godt nok giver masser af fugt, men som er en evighed om at trænge ind. Er man ikke til den fedtede fornemmelse, så er "bliss lemon+sage body butter" også et godt alternativ. Jeg ville så gerne kunne fortælle jer, at den dyre creme holder længe, men det gør den altså desværre ikke, så man må indstille sig på at det er et luksusprodukt, som hurtigt bliver brugt op. Men engang imellem må man godt forkæle sig selv, og her vil denne body butter være en god mulighed :D

En fin rejsestørrelse (50 ml)

bliss lemon+sage body butter kan købes i Sephora

Konsistensen minder mere om en bodylotion

torsdag den 15. november 2012

GinZing

Når det kommer til anti-aging, så er der tre ting, som jeg forsøger at bruge regelmæssigt: solfaktor, serum og øjencreme. Solfaktoren forebygger rynker samt pigmentpletter, serum bruger jeg til at forbedre mine ar efter akne, og øjencremen plejer de sarte øjenomgivelser, der også i sidste ende vil betyde færre rynker her. Med hensyn til sidstnævnte kan det for mig være svært at huske det, men finder man en rigtig lækker øjencreme, så bliver alt pludselig meget nemmere. Min ultimative favorit er Origins GinZing Refreshing Eye Cream. Den lover at mindske mørke rande, hævelser og poser under øjnene. Om den virkelig gør alt dette, kan jeg ikke vurdere, jeg ved bare, at den lysner øjenområdet på en måde, så man kommer til at se meget mere frisk ud. Derudover er jeg også helt vild med konsistensen. Den er nemlig så dejlig let, hvilket er rart til en fedtet hud som min, der endnu ikke har brug for en specielt fed creme. I øjeblikket er jeg nærmest besat af Origins produkter, og jeg kan garantere jer for, at der snart vil komme flere af deres produkter på bloggen ;)

Origins GinZing Refreshing Eyecream koster 295 kroner på matas.dk

En krukke rækker langt

Jeg elsker konsistensen

onsdag den 14. november 2012

Satin Taupe

Der er en del hype omkring MAC produkter. Efter at have prøvet min første MAC øjenskygge forstod jeg pludselig hvorfor. Det er altså virkelig kvalitet. Jeg siger ikke, at alle deres produkter er fantastiske - stort set alle mærker har nemlig både gode og dårlige ting. Men det er da utroligt, at ALLE de ting, jeg indtil videre har prøvet fra MAC, er blevet en del af mine favoritter. Og øjenskyggen her er altså ingen undtagelse. For det første har den flere funktioner. Den kan anvendes til brynene, sammen med en skrå pensel som eyeliner og så kan den selvfølgelig bare bruges som øjenskygge. Farven "Satin Taupe" er en virkelig smuk grå/brun, som virkelig får det blå frem i mine øjne, men har man grønne eller brune øjne, så er den garanteret også fin. Det er en god hverdagsøjenskygge, og jeg synes kvaliteten er god, fordi den bliver siddende længere (uden primer) end mine andre øjenskygger. Den danske MAC hjemmeside har i øvrigt fri fragt til og med den 15. november 2012 :D

Pris: 150 kroner

Solen ramte lidt uheldigt, men farven kan ses på næste billede

Så fin så fin
 

tirsdag den 13. november 2012

XPERIENCE

Når vejret er koldt, er det rart med et produkt til læberne, som både giver fugt og farve. En nok så fin, men desværre udtørrende læbestift er desværre ikke et hit hos mig i øjeblikket, og det er her Max Factor Xperience Sheer Gloss Balm kommer ind i billedet. Udover at være dejligt fugtgivende indeholder den også SPF 10, så man er sikker på at få beskyttet de sarte læber året rundt. På læberne føles den som en let lipgloss, og farveudvalget er også rigtig fint. Selv har jeg den i 02 Coral, der giver et smukt skær. Ideen med Xperience serien fra Max Factor var at skabe en let og naturlig makeup, som indkluderer foundation, mascara og altså denne krydsning mellem lipgloss og læbepomade. Dog er duften ikke lige mig, men jeg er altså også lidt sart med dufte. Generelt er det et lækkert hverdagsprodukt, som helt sikkert vil passe til de fleste :)

Billedet er taget, mens græsset endnu var grønt og smukt

 
Virkelig fin og naturlig

Man kan lige ane det lyserøde skær


torsdag den 8. november 2012

Make Up Store

Nu har jeg endnu en gang indrammet mine øjne med en eyelinerblyant. Det lyder måske ikke udmiddelbart som noget særligt, men for mig er det nærmest en sensation. Jeg har (havde) det nemlig sådan med eyeliner, at det eneste brugbare er flydende eyeliner. Spørg mig ikke hvorfor, men blyanter har jeg bare aldrig kunne finde ud af. Altså lige indtil for nylig. I forbindelse med en konkurrence på Jo's Makeup Blog vandt jeg nemlig produkter fra Make Up Store, og en del af præmien var to eyelinere. Sær som jeg er, smed jeg dem bagerst i beautyskuffen, og der har de så ligget og samlet støv i meget lang tid. Men så fik jeg alligevel lyst til at kigge lidt på dem. Heldigvis viste de sig at være fantastiske, og jeg har slet ikke kunne få armene ned over dem. "Awesome Performance matt" og "Clouded Sky metallic" er de flotteste grå og lilla farver, som bare holder godt og ser godt ud. Jeg tænker nu, om mit (tidligere) had til eyelinerblyanter skyldes produkter af dårlig kvalitet, for Make Up Stores eyelinere har givet mig en helt anden oplevelse. Den oplevelse bør I også give jer selv ;)

Farven på blyanten kan ses i bunden

Awesome Performance er en smuk og mat lilla

Clouded sky er metallisk grå

<3
 

onsdag den 7. november 2012

Bioderma

Kender I Bioderma Créaline H20 Solution Micellaire? På trods af at det er et virkelig omtalt produkt inden for skønhedsverdenen, så kan den desværre ikke fås i Danmark. Jeg måtte derfor en tur på nettet, og et par dage senere åbnede jeg med spænding låget på den hypede flaske. Og jo - den ER god. Det er mig en gåde, hvordan en makeupfjerner kan være så mild og fantastisk effektiv på samme tid. Den fjerner seriøst alt, og jeg bruger den efterhånden hver dag. Og så er den uden parfume :) Men fordi den er både dyr og svær at få fat på, prøver jeg at spare lidt på den, og det er altså ikke nemt! Jeg vælger dog oftest at bruge den til øjnene, da den nemt kan fjerne selv de mest intense smokey eyes. Til ansigtet bruger jeg renseservietterne fra "Yes To" - læs mere her. Kombinationen af disse to produkter gør (næsten) aftenrutinen til en leg, hvilket er perfekt, hvis man som jeg hader at fjerne makeup. Bioderma Créaline H20 Solution Micellaire kan blandt andet købes på apo-rot.de og ellers må man et smut til udlandet.

De fås i flere størrelser

I'm in love <3

tirsdag den 6. november 2012

Just say yes..

Lækre og naturlige mærker er altid et hit hos mig. Så da jeg fandt ud af, at "Yes To" endelig kom til Danmark, så måtte jeg bare have fat i et af deres produkter. Jeg valgte "Yes To Cucumbers Natural Glow Facial Towlettes", som jeg havde læst rigtig mange gode ting om. Det bedste ved produktet er den lækre og friske duft af agurk. Er man ikke til agurk, så bør man måske overveje at vælge en af de tre andre serier: "Yes To Tomatoes" (clear skin / acne), "Yes To Blueberries" (age refresh) og "Yes To Carrots" (nourishing). Jeg har endnu ikke prøvet disse serier, men "Yes To Carrots" skulle eftersigende inkludere en rigtig god bodybutter, der godt kunne gå hen og blive et af mine fremtidige køb. Men tilbage til agurkerne. "Natural Glow Facial Towlettes" er super til at fjerne foundation, pudder eller hvad man nu lige har i hovedet, men til øjenmakeuppen vil jeg anbefale at bruge en decideret øjenmakeupfjerner. Man kan selfølgelig også bare anvende produktet som en fugtgivende opfrisker. Da serien "Yes To Cucumbers" er til sensitiv hud, bør den passe til de fleste, men der er altså parfume i. Jeg siger ja tak ;)

Super fint design

Ja tak til ren og fugtet hud