Det er hårdt at være studerende. Men efter mange timers sved og tårer er jeg tilbage igen, og denne gang med et godt formål. Oktober er nemlig den måned, hvor der bliver sat fokus på brystkræft, og selvfølgelig har flere skønhedsmærker også valgt at støtte op om den lyserøde sløjfe. I år er jeg faldet for den lyserøde Chubby Stick fra Clinique i farven "plumped up pink" og et smukt par i pink fra neglelakmærket Ciaté. Som forventet er jeg blevet vildt glad for min Chubby Stick. Den giver læberne det lækreste juicy look, der garanteret også vil være flot til jer, som har lidt mere kulør. Selve designet er genialt, den er let at påføre og skal ikke spidses. Som en ekstra bonus får man en fin pink taske med i købet, som ligesom produktet er pyntet med en sløjfe. Jeg kunne måske godt savne en lidt mere plejende effekt, men det er også meget at forvente i en tid som nu, hvor vejret er koldt og ubarmhjertigt. Lige så meget som jeg elsker farven "plumped up pink", lige så vild er jeg med "Pinkaboo" og "Pinkalilly", der er navnet på de to lakker fra Ciatés Breast Cancer Awareness Duo. "Pinkaboo" er en fantastisk pink fyldt med konfetti, som gør det godt ovenpå "Pinkalilly", der er pink og indeholder guldglimmer. De to neglelakker kan selvfølgelig også bruges hver for sig. Holdbarheden kunne være bedre, men penslerne er okay, og farverne er fantastiske. Det er desuden en fin detalje, at sløjferne på flaskerne er pink. Vil I også være pink i oktober måned, så skynd jer! Hvert produkt støtter med 20 kroner :)
Clinique chubby stick inkl. lille pink taske
I bunden er der en smart drejefunktion
plumped up pink
Støt et godt formål - og bliv smukkere
Ciaté Breast Cancer Awareness Duo
Pinkalilly
Pink med guldglimmer
Pinkaboo over Pinkalilly
Wow.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar