torsdag den 29. november 2012

Absolute Beautifying Potion

Er jeg den eneste som synes, at mit hår kan virke en smule trist, når det bliver koldere? Og har jeres spidser også brug for lidt ektra pleje? Så er det tid til, at vi skal finde hårolierne frem. Jeg har allerede anmeldt en rigtig god en af slagsen fra Orofluido (se mere her), men det negative ved hårolier som denne er, at de godt kan virke lidt tyngende på håret. Et godt alternativ er derfor en hårolie, som lettere og derfor også perfekt til de skandinaviske hårtyper, der ofte er lidt finere. På grund af GOODIEBOX stødte jeg på Davines Oil Absolute Beautifying Potion, en hårolie der netop kan bruges af alle hårtyper. Duften er fin og diskret, og pumpen er genial, hvis man vil undgå et alt for fedtet look. I stedet får man glansfulde lokker, og spidserne ser sundere ud - men husk nu at de spaltede spidser SKAL klippes, hvis man vil helt af med den. Hårprodukter kan altså ikke reparere så meget, som de ofte lover! Jeg skal klippes lige om snart, og sammen med denne hårolie håber jeg på et smukkere og sundere hår :)

En sød lille størrelse, som er perfekt til rejser

Glansfulde lokker - ja tak! :D
 
1-2 pump er nok til mit hår, som er tykt
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar