For et halvt års tid siden skrev jeg
her om The Body Shops serie Chocomania, som dufter af den lækreste chokolade. Nu tænkte jeg så, at jeg ville give en lidt dybere anmeldelse af det produkt fra serien, som jeg bedst kan lide, og det er Chocomania Body Scrub. Har man allerede prøvet en af The Body Shops cremede scrubs, så prøv at forestille jer den lækre konsistens tilsat en intens duft af syndig chokolade. Ligesom en god chokolade kan smelte på tungen, så smelter denne bodyscrub nærmest ind i huden. For jer, der endnu har til gode at prøve The Body Shops Body Scrubs, så er der ikke andet end bare at springe ud i det. I sommers var den med grapefrugt vidunderligt opfriskende på huden, og nu hvor det er blevet koldere, så synes jeg, at chokolade versionen virkelig er ren forkælelse. Men i bund og grund er det op til jer (og jeres næser) hvilken variant, som I bedst kan lide. Det er i hvert fald en god ide at give kroppen en skrubbetur en til to gange om ugen. Det forbedrer blodcirkulationen og giver babyblød hud <3
Chokomania Body Scrub (50 ml)
Den er god - og desværre snart tom
Her kan man fornemme konsistensen
Og så lige et nærbillede. Mmm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar