Selv om det nu (desværre) bliver koldere og koldere, og vi begynder at pakke os ind i varmere klæder, så må I endelig ikke glemme at passe godt på kroppen. Heller ikke fødderne, som har godt af at komme ud af de varme sko, så de kan få lidt luft og pleje. Med hensyn til plejen findes der til mine fødder ikke noget bedre end Matas Fod- og Hælkur. Den fås både med og uden parfume, men jeg foretrækker klart sidstnævnte, da jeg overhovedet ikke bryder mig om duften i den anden. For at få optimalt udbytte af kuren bør man smøre sine fødder ind om aftenen i den lidt klistrede kur et par gange om ugen, og derefter tager man et par bomuldsokker ud over, så kuren ikke ender i sengetøjet. Når man så tager sokkerne af morgenen efter, så har man fået dejligt bløde fusser. Ærligt talt så troede jeg ikke på, at den kunne virke så godt, som den rent faktisk gør, men der er altså ikke andet for end at prøve. Til en pris på 64 kroner er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at give den en chance. Og nej, den er langt fra eksklusiv at se på, men den er for mig alt jeg behøver til pleje af mine fødder - det vil sige ingen fodfil, fodbad eller noget som helst andet :D
Pæn er den ikke...
... men vi ved jo alle, at det er det indre, der (i dette tilfælde) tæller
Klistret effektivitet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar