fredag den 26. juli 2013

ACE of FACE Mascara Extra Volume Premium No 1

 
 
 
Her kommer en anmeldelse af den ACE of FACE mascara, der indtil videre har været min favorit - nemlig Extra Volume Premium No 1. Da jeg så, at det var en volumen mascara blev jeg noget så glad, da jeg indtil videre kun har modtaget produkter, der giver længde, og det har jeg ikke rigtig brug for. Men volumen kan jeg ikke få for meget af, og med den gigantiske børste er det lige præcis, hvad man får. Looket er dog stadig meget anvendeligt til hverdagsbrug. Designet er enkelt og pænt, og man mærker i det hele taget, at produktet er af god kvalitet.

ACE of FACE kan købes via aceofface.dk, hvor der i øvrigt altid er fri fragt :)

onsdag den 17. juli 2013

Bourjois 1 Seconde Nail Polish in 09 Lavande Esquisse

Kender I asos.com? Denne fantastiske hjemmeside indeholder ikke blot en masse skønt tøj, men også fantastiske kosmetikmærker, og der er endda ting, som vi normalt ikke kan få i Danmark. Et af disse mærker er Bourjois, der faktisk produceres på samme fabrik som Chanels makeup, og mange sammenligner derfor ofte deres produkter - blandt andet øjenskyggepaletterne og neglelakkerne. Forskellen er blot, at Bourjois er et budgetmærke, hvilket man jo ikke ligefrem kan sige om Chanel. 1 Seconde Nail Polish i farven 09 Lavande Esquisse fra Bourjois kostede faktisk kun 18 (!) kroner på asos.com, mens normalprisen ligger på omkring 50 kroner. Penslen er lille og buttet, men faktisk ret effektiv, og så synes jeg egentlig, at den lidt specielle flaske er fin. Jeg har allerede et godt øje til flere af deres neglelakker og kunne også godt tænke mig at prøve læbeprodukterne.

Kan I anbefale andre ting fra Bourjois?

lørdag den 6. juli 2013

Appeal 4 Sweet Rose

Dagens indlæg er en lille hurtig anmeldelse af Sweet Rose, som er en lyserød neglelak fra det danske mærke Appeal 4. Farven er fin og prinsesseagtig, men kræver tre lag for at dække optimalt. Den minder lidt om lyserødt bobletyggegummi, og jeg synes, at den er perfekt til forår og sommer. Et kæmpe plus ved Appeal 4's neglelakker er, at de ikke indeholder toulene, formaldehyde og parabener. Disse neglelakker er altså super gode til jer, der gerne vil undgå problematiske indholdsstoffer. Og så koster de i øvrigt kun 79 kroner.

Tænker I over, hvad der er I jeres neglelak?

fredag den 5. juli 2013

Rimmel Apocalips Lip Lacquers in Apocaliptic & Stellar


 
 

Disse læbeprodukter er snart ikke en nyhed længere, men jeg MÅTTE bare have fat på begge mine favorit farver inden anmeldelsen kom på bloggen. Og nu er de her så: Rimmel Apocalips i "Stellar" og "Apocaliptic". Det fantastiske ved dem er, at det er en læbestift i flydende form - det er som sådan ikke en nyhed i skønhedsverdenen (tænk bare på de smukke Pretty Amazing læbestifter fra Bare Minerals - ingen kommentarer til den knap så heldige billedkvalitet...). Nyheden består i, at det er de første af sin slags, som hører til budget kategorien, så nu kan alle altså prøve det smarte koncept. Farverne er virkelig flotte. Stellar er en fin koral, der er intet mindre end perfekt til sommeren. Derimod vil Apocaliptic med den smukke pink farve være god til vinter. Jeg er imponeret over produkternes kvalitet, og glæder igen mig over alle Rimmels nyeste produktlanceringer - alt har indtil videre været perfekt og især, når man tænker på de lave priser!

Rimmel Apocalips Lip Lacquer koster 70 kroner i Matas.

onsdag den 3. juli 2013

ACE of FACE Intensive Kohl Eyeliner

 
 

Denne måneds produkt fra ACE og FACE er overraskende nok ikke en mascara, men en sort eyeliner. Sammen med produktet modtog jeg desuden en flot øjenskygge. Eyelineren er umiddelbart ikke så pigmenteret, holdbarheden er til gengæld lige i skabet! Selv efter en lang dag sad den stadig utroligt godt fast, og det er jo især super brugbart her om sommeren. Den bronzefarvede øjenskygge, som var en lille ekstra ting, har en utrolig farveintensitet, og så er den bare vildt flot til blå øjne - den fremhæver dem så fint. Produkterne er gode sammen til en festmakeup, hvilket er hvad jeg vil bruge i hvert fald øjenskyggen til, da den er så pigmenteret, som den er. ACE of FACE kan købes via deres danske hjemmeside aceofface.dk.

Har I erfaring med ACE of FACE produkter?