torsdag den 31. januar 2013

Mint Candy Apple

Spørg mig ikke hvorfor jeg har været så længe om at få anmeldt lige præcis denne neglelak. Den er jo virkelig smuk, men desværre var den alligevel endt i bunden af kasserne med et støt voksende antal neglelakker. Men da jeg så ville flytte mine små skatte over i nye kasser, stødte jeg pludselig på skønheden her, der i mine øjne er den perfekte mint farvede neglelak. Den er da også ved at være en klassiker hos mange bloggere, og det bliver den jo ikke mindre fantastisk af ;) Essie Mint Candy Apple kan købes for 100 kroner i matas :)

Mason Pearson

Tangle Teezer er ikke længere min eneste ene (men I kan stadig læse om den her). Jeg har nemlig endelig fået en Mason Pearson børste - en engelsk luksus hårbørste, som er lavet af en kombination af nylon og vildsvinehår. Det specielle ved netop denne hårbørste er, at den masserer hovedbunden, og det skulle eftersigende give en sundere hovedbund. Og vi ved jo alle sammen, at en sundere hovedbund betyder en flottere hårpragt :) Nu har jeg allerede et forholdsvist sundt hår, men den masserende effekt føles fantastisk, og desuden sørger børsten for, at olierne fra hovedbunden bliver fordelt ud i hele håret, så det får masser af glans. Jeg er vild med min nye hårbørste, men er glad for at jeg fik den til halv pris (normalpris 500 kroner). Det er mange penge, men passer man godt på den, kan det blive en ven for livet. Og min Tangle Teezer? Den bruger jeg stadig, hvis jeg vågner op med candyfloss i nakken = filtret hår ;)





tirsdag den 29. januar 2013

the dream team

This Works. Det er da noget af et statement? Jeg havde derfor store forhåbninger, da the dream team fra netop This Works kom med posten. Kittet består af en deep sleep stress less roll-on, som skal rulles på pulspunkterne og en deep sleep pillow spray der, som navnet angiver, skal sprayes på hovedpuden. Produkterne indeholder en kombination af forskellige æteriske olier (fx lavendel), der efter sigende skulle kunne give en bedre søvn. Og hvis der er nogen, som har brug for mere søvn, så er det vist mig - jeg har altid haft underlige sovevaner. Desværre har jeg ikke oplevet en forbedring i forhold til min søvnkvalitet, men det havde jeg jo nok heller ikke forventet. Det, som produkterne kan er at dufte virkelig godt, og det er for mig en stor ting, når man tager i betragtning, at jeg normalt hader duften af lavendel. I dette tilfælde er lavendelduften mere "ren", og det kan jeg godt lide. The dream team kan være et fint alternativ, hvis man ikke er til duftlys og røgelsespinde, og så synes jeg i øvrigt, at kittet er en perfekt gaveide. Produkterne kan købes enkeltvis og i full size på asos.com :)http://www.asos.com/Women/Beauty/A-To-Z-Of-Brands/This-Works/Cat/pgecategory.aspx?cid=14749





Rouge Caresse Lipstick

Jeg har fundet noget nyt til læberne, som jeg er blevet afhængig af. Farverne hedder 202 Impulsive Fuchsia og 301 Dating Coral, og produktet er Rouge Caresse Lipstick fra L'Oréal. Netop denne læbestift er genial, fordi den fungerer som en mix af læbestift og læbepomade. Man undgår altså den ofte meget udtørrende effekt, som mange oplever, når de farver deres læber. Og selv om Rouge Caresse er mere plejende, så får man stadig den intense farve, som vi kender fra de almindelige læbestifter. Jeg elsker denne form for læbeprodukter og drømmer om at prøve de meget omtalte Lip Butters fra Revlon, der har samme koncept. Desværre kan hverken Revlon eller L'Oréals version købes i Danmark endnu, men man kan heldigvis bestille Rouge Caresse via feelunique.com - husk blot at købe for et mindre beløb hvis I vil undgå told. Rouge Caresse Lipstick koster omkring 85 kroner :D















mandag den 28. januar 2013

Soap & Glory

Så I mit indlæg fra i går, hvor jeg omtalte en særdeles lækker bodyscrub fra Soap & Glory? Hvis ikke så kan I læse det via et enkelt klik lige her. Soap & Glory er et fantastisk mærke, som man desværre ikke kan få i Danmark, så glæden var stor, da jeg stødte på produkterne i løbet af min tur til Berlin :D Det var utroligt svært at vælge imellem alle de skønne produkter, men jeg endte altså med at købe Sugar Crush Bodyscrub og en håndcremen Hand Food. Min nye bodyscrub dufter af lime, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at tage et lille snif op til flere gange i løbet af dagen ;) Hand Food trænger ind i huden på ingen tid, og det er noget, jeg sætter stor pris på. Samtidig er den også virkelig god til vintertørre hænder - faktisk blev den min redning i Berlin, hvor jeg havde glemt at tage en håndcreme med. Jeg er vildt imponeret over mine to første Soap & Glory produkter. Hvad synes I om mærket? :)









søndag den 27. januar 2013

Pamper me

Søndag. Det har været en hård uge, vi skal i gang igen i morgen og den vinterramte krop kunne efterhånden godt trænge til en hjælpende hånd. What to do? En omgang hjemmespa er svaret. Et par timer på badeværelset skal ikke undervurderes - det er sundt for både krop og sind. Men hvordan gør man egentlig? Jeg startede med at tænde et lækkert duftlys, som er fra det økologiske og luksuriøse mærke Neom. Så begyndte jeg at fylde vand i badekarret, der efterfølgende fik et magiske dyp med Magic Wand fra LUSH. Godt placeret i badekarret og med dejlig musik i baggrunden fik først læberne en tur med min lip scrub fra LUSH og derefter brugte jeg en bodywash, som også er fra LUSH (LUSH anmeldelse her). Min nye bodyscrub fra Soap & Glory gjorde min krop ligeså fin som læberne, og så var jeg ellers blød som en baby! Husker I at passe på jer selv her om vinteren? :)

fredag den 25. januar 2013

Réve de Miel Lip Moisturizing Stick

Mød min yndlings læbepomade: Nuxe Rêve de Miel Lip Moisturizing Stick - og når jeg skriver læbepomade, så er det fordi jeg også har en yndlings læbebalsam, som faktisk er fra samme mærke (læs min anmeldelse her). Men dette produkt er i stick form, og det er smart, når man skal have den med i tasken. Etuiet er nemlig lavet af plastik, og det er for mig klart at foretrække i forhold til læbebalsammen, som bor i en glaskrukke. Det er den mest effektive læbepomade, jeg endnu har prøvet, og derfor er den blevet en favorit. Den er god under læbestift, og duften er en lækker kombination af citron og honning. Og jeg ved godt, at den har en lidt sjov form, men af en eller anden årsag får jeg altid formet mine læbepomader på denne måde. Så kan man faktisk påføre den på både over- og underlæben på samme tid ;) 45 kroner i matas :)





torsdag den 24. januar 2013

Magic Nail Polish Remover

Den magiske dåse fra Sephora (anmeldelse her) har fået en konkurrent: Bourjois Magic Nail Polish Remover, der på mange måder minder utroligt meget om Sephoras version. Men der ER forskel, og den mest markante forskel er nok lugten: Bourjois dufter af skønne bær, Sephora dufter af... en eller anden form for kras kemi. Til gengæld efterlader Sephoras neglelakfjerner ikke den fedtede hinde på neglene, som Bourjois gør - muligvis en plejende olie, men belastende når man efterfølgende vil lægge en ny lak. Bortset fra det kan og gør de to neglelakfjernere stort set det samme, og jeg kan ærligt talt ikke vælge den ene frem for den anden. Derfor starter jeg altid med at bruge den fra Bourjois, og derefter bliver fingrene dyppet i Sephoras magi, da den så fjerner det fedtede. Har I prøvet dem? :)




 
 
 

Bottom Lash Mascara

Kender I det, når man i løbet i dagen opdager en trist sort rande af mascara, som skulle have siddet på de underste vipper, men i stedet er endt på huden under øjet? Det kan desværre gøre øjnene lidt trætte at se på. Med Cliniques Bottom Lash Mascara er dette problem fortid. For 125 kroner får man en mini mascara, der ikke blot grundet størrelsen er nemmere at styre, men som også bliver siddende på vipperne - hele dagen! Derudover er den også perfekt til de øverste vipper, hvis man har svært ved at nå ind i den inderste øjenkrog. Som med alle andre af mærkets produkter indeholder mascaraen ingen parfume, så her kan også de sarte øjne være med. Den lille mascara er allerede blevet fast inventar i min makeuptaske, skal den også være det i jeres? :) Husk i øvrigt at man ved køb på Cliniques danske hjemmeside altid får gratis luksus prøver med :D





tirsdag den 22. januar 2013

A LUSH LIFE

På min tur til Berlin opdagede jeg noget helt fantastisk: LUSH - en butik fyldt med skønne håndlavede produkter til hår, krop og ansigt. Godt nok havde jeg hørt om butikken før, men det var første gang, jeg oplevede butikken "live". Og jeg må sige, at jeg er vild med produkterne. Mit valg faldt på en lip scrub med bubblegum smag (som gerne må spises!) og en fin Magic Wand, der gør magiske ting og sager i badekarret, hvis man er den heldige ejer af sådan et ;) Som en bonus fik jeg også en prøve på en lækker Snow Fairy shower gel, som dufter vidunderligt. Indtil videre må man nøjes med at bestille LUSH produkter fra nettet, men jeg håber virkelig, at de en dag kommer til Danmark :D











mandag den 21. januar 2013

Volume Million Lashes Excess Mascara

Da jeg i nat kom hjem fra Berlin, lå der en lille pakke til mig. Jeg skal nemlig teste den nye Volume Million Lashes Excess Mascara fra L'Oreal, og derfor kom den allerede i brug med det samme her til morgen. Og nu kommer så det, som jeg aldrig havde troet ville ske. Mange ved, at jeg har haft et langvarigt kærlighedsforhold til min 2000 Calorie Mascara (se bare her) fra Max Factor, men denne nye mascara fra L'Oreal har indtil videre vist sig at kunne det samme - og så endda med næsten ingen eller i hvert fald mindre klumper. Jeg har brug for lidt tid endnu for at blive helt overbevist, men jeg har altså muligvis fundet en konkurrent til favoritten fra Max Factor. I'll keep you updated <3







onsdag den 16. januar 2013

Shower Cream: Mango - Passion Fruit


Jeg tager til Berlin og kommer først hjem på søndag, så indtil da kommer der nok til at være lidt stille her på bloggen. Men det betyder ikke, at I skal snydes for et indlæg i dag, så nu vil jeg vise jer en bodyshampoo, som egner sig perfekt til rejsetasken - fx hvis man skal til Berlin ;) Produktet er fra Yves Rocher, og duften er simpelthen bare skøn! Det er en god blanding af eksotiske frugter såsom mango og passionsfrugt. Bodyshampooen minder om en lækker smoothie, og jeg får næsten lyst til at drikke af den lille søde flaske. På yves-rocher.dk kan I finde mange andre lækre kropsprodukter til en god pris. Selv måtte jeg af med omkring 20 kroner for denne flaske lækkerhed :)

tirsdag den 15. januar 2013

GOSH Volume Lip Shine




Når det kommer til lip gloss, så er mine favoritter bestemt til at betale. Jeg har det nemlig sådan lidt med lip gloss, at de alligevel ikke bliver siddende længe nok til, at jeg vil betale i dyre domme for dem. Derfor er jeg blevet rigtig glad for Volume Lip Shine fra danske GOSH , som er med SPF 10 og uden parabener, hvis det er noget, man sætter pris på. Mine to varianter hedder 03 Cherry Blossom (den lyserøde) og 04 Juicy Orange (den orange). Begge produkter giver et lækkert "glossy" look, men uden at virke fedtede på læberne. Jeg foretrækker lip gloss med denne slags applikatorer, fordi de både er præcise og dejligt bløde. Og så får man en pæn antydning af farve, som også gør sig godt over en læbestift i samme nuance. Duften er fin, og de koster omkring 90 kroner i matas. Har I en favorit lip gloss? :D

mandag den 14. januar 2013

Beauty Elixir

 
 
En skønhedseliksir? For mig lyder det som noget magisk, der giver skønhed. Og det skulle man da også tro, at Beauty Elixir fra Caudalie kan - blot få klik på nettet fører til utallige positive anmeldelser af netop dette produkt. Af samme grund måtte jeg bare prøve "magien", og jeg må sige, at fornemmelsen man får efter brug er en smule magisk eller i hvert fald dejligt forfriskende. Dette skyldes indholdet af essentielle olier og aktive plante ingredienser. Jeg brugte den som en skin tonic, men den er også anvendelig som en mist oven på den færdige makeup eller som en opfrisker på en varm sommerdag. Nogle hævder, at produktet også er virksomt på urenheder, men her oplevede jeg desværre ingen forskel. Det som Beauty Elixir er god til, er et frisk pust på trætte morgener, hvor man godt kunne trænge til en opkvikker. Og disse morgener har jeg nok af ;)

fredag den 11. januar 2013

Baker Street

Normalt er blå ikke lige den farve, som jeg bruger i min makeup, selv om det faktisk er min yndlingsfarve. Jeg synes bare ikke, at fx blå øjenskygge gør noget godt for mig. Ikke engang på neglene er jeg særlig vild med blå, men det fik Baker Street fra nails inc. lavet om på! Denne farve er så smuk og iøjnefaldende, at man simpelthen ikke kan lade være med at elske den. Kvaliteten er fin, men ikke noget specielt i forhold til prisen på omkring 135 kroner (nelly.com). Og så lige lidt bonus info: Selveste Beyonce havde ved den første fremvisning af datteren Ivy Blue netop denne flotte blå farve på neglene. Det er da meget sjovt ;)





torsdag den 10. januar 2013

12 of the best from 2012

Følger I med på diverse udenlandske skønhedsblogs, så er I garanteret allerede stødt på lister over de bedste produkter fra år 2012. Jeg synes, at det er en rigtig god ting, så her får I min liste over de bedste produkter, som jeg nåede at få testet i løbet af sidste år :)

Urban Decay Naked Palette 2:



Selv om jeg var LÆNGE om at få den anmeldt, så tænkte jeg alligevel, at den fortjente en plads på listen. Det er den ultimative palette med øjenskygger til jer, der foretrækker de neutrale farver på jeres øjne. Kvaliteten er i top, og prisen er desværre tilsvarende høj, men her får man altså, hvad man har betalt for. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2013/01/urban-decay-naked-palette-2.html

Origins Clear Improvement Charcoal Mask:

Den ultimative dybderensende maske, hvis man spørger mig. Farven kan være lidt skræmmende (tænk sort som i kulsort), men resultatet er fantastisk, og min fedtede samt urene hud elsker den! Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/01/i-got-hangover.html

Nuxe Rêve de Miel Lip Balm:


Lipstick junkies som jeg ved, at farve på læberne ofte kan virke udtørrende. Rêve de Miel Lip Balm giver fugt i spandevis, og påføres den om aftenen, kan man stadig fornemme den morgenen efter. Et musthave efter min mening. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/11/reve-de-miel.html

Bioderma Créaline H20 Solution Micellaire:


Nu er der ingen undskyldninger for ikke at fjerne makeup inden sengetid. Bioderma fjerner seriøst alt, og det går hurtigt, nemt og effektivt. Formlen er så mild, at selv de sarteste øjne kan være med, og der er nok en grund til, at denne flaske kan spottes backstage under de fleste modeshows. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/11/bioderma.html

Sephoras Express Nail Polish Remover:

Endnu et produkt, som gør livet lettere for os, der vil nå det hele på kort tid. Man behøver blot at placere sin finger i bøtten og derefter vente nogle sekunder alt afhængigt af den neglelak, som man vil fjerne. Kort tid efter er det hele væk - også den grumme glimmer neglelak, der normalt sidder alt for godt fast! Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/05/its-magic.html

Purely Professional treatment 1:


Det eneste produkt, som rent faktisk både får mine spidser til at se flotte ud OG reparerer dem. Man behøver kun en klat på størrelse med en ært, og så vil håret blive sundere, end man kunne have forestillet sig. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/10/treatment-1.html

Benefit Hoola Bronzer:


Denne bronzer ser godt ud på alle! Selv blegansigter som mig kan få liv i kinderne med Benefits Hoola, og det siger ikke så lidt! Og så er der jo lige den fantastiske indpakning, som karakteriserer Benefits produkter. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/09/hoola.html

Tangle Teezer:

En perfekt hårbørste til langt hår. Den reder knuder ud næsten smertefrit samtidig med, at den masserer hårbunden på skønneste vis. Kombineret med treatment 1 er man sikret sundt og smukt hår, der føles fantastisk. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/07/tangle-teezer.html

Max Factor 2000 Calorie Mascara:
Klassikeren over dem alle! Giver både volume og intenst sorte vipper, som bare klæder de fleste. Så er der vist ikke mere at sige om det. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/03/er-det-ikke-pa-tide-at-vi-far-et-indlg.html

Origins VitaZing SPF15:


Tredje produkt på listen til de dovne ;) Kombinerer dagcreme, solfaktor og en smule glød. 2012 var året, hvor Origins kom til at fylde en stor del af min hudpleje, og hos mig overgår kun Clear Improvement masken denne farvede dagcreme. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2013/01/origins-vitazing-spf15.html

L'Oréal Color Riche 503 Addictive Plum:


Hvorfor investere i en masse store (og dyre) flasker neglelak, når man kan få tre små til samme pris? L'Oreal har skabt mini neglelakker med perfekte pensler, holdbarhed og kvalitet. Og farveudvalget? Det er lige så godt, som selve produktet. Anmeldelse her - http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/12/addictive-plum.html

GOODIEBOX:
Det er jo egentlig mere et koncept end et produkt, men trofaste læsere af bloggen vil vide, at jeg ofte har omtalt ting, som jeg har fået fra denne netop denne box. I løbet af året nåede mærket at få et par konkurrenter (se bare her) , men som den første og bedste box i Danmark, måtte den bare med på listen.

Hold da op - det her indlæg blev vist lidt længere, end jeg havde tænkt mig! Hvis I ikke gav op undervejs og måske gerne vil vide mere om de forskellige produkter, så klik endelig ind på de forskellige anmeldelser. Jeg glæder mig til endnu et år sammen med jer læsere og en masse lækre skønhedsprodukter :D