onsdag den 5. juni 2013

Urban Decay Eyeshadow Primer Potions


 
 
 

Med den rette øjenskyggeprimer kan man faktisk få enhver dårlig øjenskygge til at sidde længere - også den billige øjenskygge til en 10'er. Jeg er stor fan af Urban Decays Primer Potions, der for det første gør, hvad de skal og som desuden fås i flere forskellige varianter. Selv har jeg den originale, som er helt neutral og mat, og derfor passer perfekt til mat øjenskygge samt en gylden version, som jeg ofte bruger under mine glimmer øjenskygger. Man kan dog også sagtens kombinere sidstnævnte med en øjenskygge uden glimmer, hvis man har lyst til at give farven lidt mere liv. Den originale lilla tube er den rigtige emballage, jeg fik den med glimmer som en prøve. En øjenskyggeprimer kan forlænge din øjenskygges holdbarhed med flere timer, og skal man rocke smokey eyes til langt ud på natten, er en primer simpelthen uundværlig.

Er primer også en del af jeres makeup kit?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar