fredag den 10. maj 2013

Face Mask Friday

Fredag. Dagen hvor vi endelig kan tillade os at slappe af efter en lang uge. Og findes der bedre måder at slappe af på end ved at bruge en ansigtsmaske? Det tror jeg vist ikke. Det luksuriøse mærke Sisley har flere lækre masker, og jeg har prøvet to af dem. Den blå maske, som hedder Express Flower Gel, var helt klart min favorit. Den er meget fugtgivende, men skal kun sidde i få minutter - helt fantastisk! Maske nummer to "Facial Mask with Linden Blossom" lignede umiddelbart en lermaske, men skulle vise sig at være utroligt beroligende. Den gav huden en dejlig blød fornemmelse, og skulle så til gengæld sidde i 20 minutter. 

Husker I at forkæle jer selv med en lækker ansigtsmaske?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar