torsdag den 10. oktober 2013

Go Coconuts!


Jeg har altid hadet kokos. Smagen synes jeg er vammel, og det er synd for de flødeboller, som har fået et drys af det hvide stads. Men duften.. det er noget helt andet! Jeg kan nemlig rigtig godt lide duften, og derfor kommer dagens indlæg til at handle om to kropsprodukter, som dufter fantastisk af kokosnødder. En ny favorit er Yves Rochers bodylotion i duftvarianten Kokosnød fra Malaysia. Konsistensen er meget flydende, hvilket gør den perfekt i sommervarmen, når man ikke har lyst til at smøre sig ind i fedtede cremer. På trods af den lette konsistens giver den alligevel en pæn dosis fugt, og så selvfølgelig en skøn duft. I den modsatte grøft finder vi Coconut Body Butter fra The Body Shop, der er meget mere fed. Ligesom navnet antyder har den en smøragtig konsistens, som tørre vinterben vil elske. Igen med en dejlig duft, der er utroligt vanedannende. Altså er det to produkter med kokosduft, som jeg synes er gode til hver sin årstid.

Yves Rochers Kokosnød fra Malaysia Bodylotion koster 19 kroner for 50 ml på yves-rocher.dk og The Body Shop Coconut Body Butter koster 50 kroner for 50 ml på thebodyshop.dk. Begge produkter er købt som rejsestørrelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar