onsdag den 12. december 2012

Sea Salt Texturising Spray

Jeg elsker rejsestørrelser. For det første fordi de mindre produkter egner sig perfekt til at tage med på farten. For det andet fordi det er en oplagt måde at teste et produkt, inden man går ud og betaler fuld pris for den originale størrelse. Så da jeg købte Tony&Guy Sea Salt Texturising Spray var det egentlig ikke for at rejse med den, men netop fordi jeg bare ønskede at teste saltvandssprayen. Og det er et godt produkt. Duften er dejlig, og denne saltvandsspray gør ikke hårets ender så stive, at de bliver knastørre - og tro mig, det er der MANGE saltvandssprays, der gør. Det er jo ikke meningen, en saltvandsspray skal bare give håret et naturligt look, som når man lige har været på stranden. Eftersigende skulle de også være gode imod elektrisk hår her om vinteren. Prisen på rejsestørrelsen er jeg desværre ikke helt sikker på (omkring 16-17 kr. tror jeg dog), men jeg kan se, at man lige nu kan købe den store størrelse på tilbud i matas til 100 kroner. Har i lyst til at prøve en anden saltvandsspray, så kan denne også anbefales. Lige nu er der så faktisk kun en (dyr) saltvandsspray tilbage på min "must-try" liste: Bumble & Bumble Surf Spray :)

En sød lille flaske på 75 ml

Nem at have med på rejsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar