torsdag den 7. marts 2013

Depend Magnetic 6005

Trenden med de magnetiske neglelakker er vist ved at være slut, men forleden fandt jeg (selvfølgelig) en utestet lak fra Depend Magnetic, som har nummer 6005. Det er seriøst den flotteste magnet lak, jeg nogensinde har set! Udover den fine gråstribede effekt indeholder neglelakken masser af glimmer i alle regnbuens farver, og jeg synes det er virkelig smukt :) Selve magneteffekten laves nemt med den medfølgende magnet (som jeg af en eller anden grund ikke fik med på billederne?). Hvis I er i tvivl om, hvordan man bruger magneten, så kan jeg afsløre, at mine negle først fik et almindelig lag uden brug af magnet, herefter lakerede jeg en negl, og efterfølgende brugte jeg så magneten - altså en negl af gangen. Når man anvender magneten, skal den forholdsvis tæt på neglen, men pas på med at ramme den nylagte lak - her taler jeg af erfaring ;) Hver negl skulle i mit tilfælde have cirka fem til ti sekunder med magneten. Har I erfaring med magnet neglelakker? :D



Ingen kommentarer:

Send en kommentar