tirsdag den 5. juni 2012

More Murad

Som lovet får I her endnu en anmeldelse af et skønt produkt fra Murad serien Vitalic. For inden jeg påførte Pomegranate Moisturizer SPF 15, fik t-zonen et fint lag Vitalic T-Zone Pore Refining Gel. Mange af os kender til skinnende næse og pande, for selv den bedste ansigtscreme kan have svært ved at holde styr på talgkirtlerne i disse områder. Men med dette produkt giver du din hud en hjælpende hånd, og det er kombineret med den fantastiske duft, som jeg nævnte i forrige indlæg. Desværre er den ligesom cremen også en dyr fornøjelse, noget jeg dog godt kan leve med, idet T-Zone Pore Refining Gel er meget drøj i brug. Jeg har således endnu ikke tømt den prøve, som jeg fik for et par uger siden.Generelt er jeg rigtig positiv omkring denne serie, og jeg tror jeg skal have fat i nogle af de skin care kits, som mærket fører. Jeg føler, at min hud bliver professionelt behandlet med Murad, og ja - jeg er afhængig af duften. Inden længe kommer min sidste anmeldelse fra Vitalic serien, jeg kan afsløre, at det er mit yndlingsprodukt :)
Foto: marksandspencer.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar