onsdag den 20. februar 2013

Lancôme & Eurowoman event

I går var jeg så heldig at være en ud af 200 deltagere, som var med til et Lancôme event i samarbejde med Eurowoman. Aftenen startede med en introduktion af Lancôme, og herefter tog Eurowomans skønhedsredaktør og blogger på youblush.dk Sara Rostrup over. Hun fortalte om de nyeste tendenser indenfor makeup med kategorierne clean cut, fresh face, graphic liner, tutti frutti og the blues. Jeg tog mange billeder, men på nedenstående foto kan I se min favorit tendens, som jeg allerede praktiserer i stor stil - nemlig de tutti frutti farvede læber i orange, rød eller pink :) Efter Saras foredrag kom Lancômes Henrik Steen på scenen sammen med tre smukke modeller. Hver model havde fået lagt en makeup, der var inspireret af de looks, som har været at finde under modeugerne. På disse modeller var det den dugfriske hud, de markerede bryn og den blå eyeliner/øjenskygge. Til slut var der rig mulighed for at se og spørge ind til Lancômes forårskollektion, mens man kunne få 20 procent på alle Lancômes produkter. Og så var der jo lige noget med en lækker goodiebag ;) I den lå der en fin lille taske samt en mini Doll Eyes Mascara, Vernis in Love neglelak, Génefique Youth Activating Concentrate, Visionaire serum, Génefique Eye Youth Activating Eye Concentrate og en Génefique ansigtscreme. Jeg glæder mig allerede til at prøve kombinationen af Génefique Youth Activating Concentrate og Visionaire serum - jeg har læst, at de skulle være gode sammen. Udover det var der også nyeste nummer af Eurowoman i min goodiebag. Alt i alt en fantastisk inspirerende aften, som jeg gerne deltager i igen, hvis de skulle finde på et nyt event :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar