mandag den 7. januar 2013

Origins VitaZing SPF15

I går nævnte jeg kort en dagcreme fra Origins (læs indlægget her), som jeg vil give en lidt dybere beskrivelse af i dag. VitaZing SPF15 er en farvet dagcreme med solfaktor, der egentlig er lidt anderledes end mange af de andre farvede dagcremer, som jeg har prøvet. Når den kommer ud af tuben, er den nemlig ikke brun, men hvid med små brune korn. Først når man masserer den rundt i ansigtet vil man opleve den fineste glød, som selv en ultra lys hud som min kan bruge. Problemet med mange BB cremer og diverse farvede dagcremer er nemlig, at de ofte blive for mørke til mig, men med VitaZing SPF15 kan jeg nemmere selv styre farveintensiteten. En anden fordel ved denne creme er, at man bruger mindre foundation, når man har brugt cremen. Det giver et mere naturligt look, og det kan jeg jo godt lide ;) 320 kroner i matas.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar