tirsdag den 19. februar 2013

Most used colours AW 2012

Mens dagene bliver længere, og temperaturerne (forhåbentlig) snart stiger, så nærmer marts og mere friske farver sig med hastige skridt. Men inden vi siger farvel til efterårets samt vinterens ofte dunkle nuancer, vil jeg lige vise jer de farver, der oftest har været at finde på mine negle i løbet af AW (efterår og vinter) 2012. En af de vigtigste er naturligvis de metalliske neglelakker. Disse lakker gør sig især godt til jul og nytår -  jeg tror, at de fleste af os har haft mindst en skinnende lak på i løbet af december 2012 ;) Liquid Gold shimmer er fra SpaRitual, hvis neglelakker en skånsomme for både miljøet og kroppen. Det vil sige ingen toluen, formaldehyde, formaldehyde resin eller DPB. Ligesom mange andre glimmer neglelakker er holdbarheden god også uden overlak, og prisen ligger på små 40 kroner i forskellige helsekostbutikker. By K er også neglelak uden giftstoffer, men her må jeg dog konstatere, at holdbarheden ikke er optimal. Det er kun, fordi jeg er så vild med farven Black Torn, at den er kommet med i top 3 ;) Til sidst har vi Cerise noire fra Yves Rocher, som er meget lille, men også meget pæn. Jeg er ikke vild med den lille bitte pensel, som gør lakeringen lidt besværlig, her er det igen den smukke farve, som vinder mit hjerte. Kan købes på yves-rocher.dk. Hvilke farver har været jeres favoritter igennem de kolde måneder? :)

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

2 kommentarer:

  1. Ih, hvor er de fine alle tre! Mine favoritter har alle være fra Chanel - nemlig: Malice, delicatesse, vamp og vertigo :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med Malice, men den havde jeg allerede anmeldt her: http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/11/chanel-malice.html :)

      Slet