torsdag den 26. april 2012

Calypso Blue

Jeg er glad for, at jeg omsider har fået fat i en af Sally Hansens Complete Salon Manicure neglelakker, som i øvrigt er nominerede ved Danish Beauty Awards 2012. På billedet er det den flotte farve 440 Calypso Blue, der får mig til at tænke på tropiske strande med turkisblåt vand. Farven indeholder små grønne glimmerpartikler, det er sådan en flaske, som man sagtens kan have stående fremme. Jeg synes, at neglene blev pæne allerede efter to lag, en ting jeg og min tålmodighed virkelig sætter pris på. Og apropos tålmodighed så skulle lakken være en 5-i-en-lak, som både indeholder underlak, forstærker, vækstpleje, farve og overlak. Om mine negle er blevet stærkere af lakken er lidt svært at vurdere, men det har i hvert fald ikke været nødvendigt at bruge under- og overlak. Perfekt til os dovne mennesker, der alligevel ønsker gode resultater ;)

Foto: Det er svært at se de grønne partikler her - men de er der!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar