tirsdag den 10. april 2012

Roll on me

For mig er øjencreme en vigtig del af min hudplejerutine. Mange ser øjencreme som unødvendigt, men jeg tror ikke, at den kan erstattes af ansigtscreme under øjnene. Man skal trods alt huske på, at huden under øjnene er fin og tynd og derfor har brug for noget, som er specielt tilpasset netop det område. Når det så er sagt, så betyder det selvfølgelig noget, hvilken øjencreme man bruger. Min yndlings er Vichy Aqualia Thermal Eye Roll-On, der kan fås på apoteket. Jeg synes, at ideen med at rulle den på er fantastisk, det er på både nemt og dejligt kølende på øjenomgivelserne. Måske optager huden bedre øjencremer, som bliver masseret grundigt ind med fingrene, men når man som jeg endnu ikke har brug for en effektiv påsmørelse grundet min alder, så er roll-on altså genialt. Flere mærker såsom Garnier har også lavet gode øjencremer med samme koncept, så det er bare med at komme i gang med at rulle ;)
Foto: ilovebeauty.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar