torsdag den 22. november 2012

Beach Look

Det er ikke kun om sommeren, at man kan få glæde af en saltvandsspray. For mig er den perfekt hele året, fordi den giver en smule struktur til det nyvaskede hår, så det bliver lidt nemmere at styre. Jeg ved ikke, om I også har det sådan, men jeg hader simpelthen mit hår, når det er helt nyvasket. Derudover skaber den krøller i et hår som mit, der fra naturens side har en smule fald og derfor har brug for et produkt, der får krøllerne frem. Jeg har prøvet et par forskellige saltvandssprays, og indtil videre er den bedste fra Dennis Knudsen. Den koster 75 kroner i Bilka, og til den pris får man 150 ml, så det er skam fornuftigt nok. Det jeg godt kan lide ved den er, at den ikke tørrer håret alt for meget ud, for det er altså desværre ofte et af problemerne ved saltvandsspray. Ud over at virke mindre udtørrende så får den selvfølgelig også bare mit hår til at sidde rigtig godt, og det er jo en klar bonus. Og så synes jeg lige, at I skal have det lille citat, som Dennis Knudsen har skrevet på bagsiden af flasken: "Hvis skønhed kommer indefra, hvorfor skal jeg så arbejde så hårdt?" ;)

Super god til prisen

Kan I lide neglelakken? Så klik her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar