tirsdag den 6. november 2012

Just say yes..

Lækre og naturlige mærker er altid et hit hos mig. Så da jeg fandt ud af, at "Yes To" endelig kom til Danmark, så måtte jeg bare have fat i et af deres produkter. Jeg valgte "Yes To Cucumbers Natural Glow Facial Towlettes", som jeg havde læst rigtig mange gode ting om. Det bedste ved produktet er den lækre og friske duft af agurk. Er man ikke til agurk, så bør man måske overveje at vælge en af de tre andre serier: "Yes To Tomatoes" (clear skin / acne), "Yes To Blueberries" (age refresh) og "Yes To Carrots" (nourishing). Jeg har endnu ikke prøvet disse serier, men "Yes To Carrots" skulle eftersigende inkludere en rigtig god bodybutter, der godt kunne gå hen og blive et af mine fremtidige køb. Men tilbage til agurkerne. "Natural Glow Facial Towlettes" er super til at fjerne foundation, pudder eller hvad man nu lige har i hovedet, men til øjenmakeuppen vil jeg anbefale at bruge en decideret øjenmakeupfjerner. Man kan selfølgelig også bare anvende produktet som en fugtgivende opfrisker. Da serien "Yes To Cucumbers" er til sensitiv hud, bør den passe til de fleste, men der er altså parfume i. Jeg siger ja tak ;)

Super fint design

Ja tak til ren og fugtet hud


Ingen kommentarer:

Send en kommentar